Danskere vil udvikle fremtidens atomkraft

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting og Sebastian Kjær. 17.12.2015

“Atomkraft var det eneste, der fik mig ud af sengen og op i skolen om morgenen. Jeg har været interesseret i det hele mit liv. Men så opdagede jeg stille og roligt, da jeg ramte samfundsfagstimerne i 8.-9. klasse, at Danmark er imod atomkraft. Så kan man vælge at blive rebellen, der går imod Danmark og går sine egne veje, eller også kan man vælge at give op.”

Talestrømmen kommer præcist og passioneret, når Morten Dam Jørgensen åbner munden. I dag er han 32 år gammel, og efter en mellemregning som partikelfysiker hos forskningscentret CERN i Schweiz, er han nu sprunget ud som fuldtids-rebel. Han er nemlig medstifter og direktør i firmaet Seaborg Technologies, der er ved at udvikle et atomreaktor-koncept på dansk grund.

“Jeg har længe været overbevist om, at vi ikke kan løse klimaproblemstillingerne - vi kan ikke engang skabe et bæredygtigt samfund - hvis ikke vi har energikilder, der kan følge med vores vækst. Lige nu brænder vi en masse fossile brændstoffer af for at følge med, og det ved vi godt, hvad fører til - det er ikke en smuk verden,” siger Morten Dam Jørgensen.

Drømmen er, at Seaborg Technologies’ reaktordesign skal forsyne verden med rigelig strøm uden at udlede CO2 imens. Det satser de på at opnå ved at være den første virksomhed, der udvikler en "molten salt reaktor" i kommerciel skala, som bruger grundstoffet thorium som brændstof. I dag bruger langt de fleste atomreaktorer uran som brændstof.

En “molten salt reaktoren”, der bruger thorium som brændstof, kan på papiret løse nogle af de udfordringer, som atomkraften i dag står over for; Den kan afbrænde radioaktivt affald fra konventionelle atomkraftværker og producerer selv mindre radioaktivt affald. Ifølge Seaborg er den mere sikker, da den ikke kan nedsmelte og eksplodere som Tjernobyl. Og så skal den kunne masseproduceres, -godkendes og leveres i moduler.

Skal Seaborg Technologies nå så langt, kræver det års udvikling, milliarder i udviklingsstøtte og et skifte i det politiske landskab i Danmark, hvor atomkraft ikke har haft en plads siden 1985.

Verden har brug for energi

Mens atomkraft kun har haft en lille plads i Danmarks bevidsthed de seneste 30 år, er atomkraft baseret på thorium ukendt for de fleste.

Civilingeniør Thomas Jam Pedersen er en af pionererne inden for thorium-energi i en dansk kontekst og har brugt de seneste år på at få thorium på folks læber herhjemme. Efter at have læst om potentialet i thorium-energi deltog han i konferencer rundt om i verden og begyndte at arrangere Thorium Energy Meetup om emnet i København, hvor interesserede kunne komme og tale med ligesindede.

“Den her graf forklarer i virkeligheden, hvorfor jeg elsker det her, og hvorfor jeg arbejder med det i min fritid,” fortæller Thomas Jam Pedersen og finder et slide frem:

“Grafen viser en klar sammenhæng mellem velstand og energi. Det er simpelthen et empirisk bevis på, at hvis man ikke har en masse energi, så kan man heller ikke få velstand. Der findes ikke ét eksempel, der modbeviser den sammenhæng,” siger Thomas Jam Pedersen.

Hvis klodens fattige lande, skal have mulighed for samme energiforbrug som den vestlige verden, skal de ikke bare bruge dobbelt så meget energi, mener Thomas Jam Pedersen. Så skal mængden af energi mangedobles.

“Der er fem milliarder mennesker, der ikke har samme adgang til energi som os i den vestlige verden. Hvis vi skal løfte de fattigste op på vores levestandard, skal vi på verdensplan bruge fem gange så meget energi som i dag,” mener Thomas Jam Pedersen.

Han læner sig op ad det anerkendte Singularity University, der mener, at tre af menneskehedens største udfordringer på verdensplan - miljø, mad og vand - kræver mere energi, for at blive løst. Og netop atomkraft baseret på thorium er en oplagt vej at gå, mener Thomas Jam Pedersen.

“Hvis vi skal få thorium-energi til at virke og få al energien ud af thoriummet, så skal vi udvikle en ny form for kraftværk - en “molten salt reaktor”. Der er ingen tekniske begrænsninger for, at det kan lade sig gøre. Men der er en masse politiske problematikker, som skal løses, hvis det skal ske i Danmark,” siger Thomas Jam Pedersen.

Fra drøm til anerkendelse

Selvom Morten Dam Jørgensens drømme om atomkraft begyndte for flere årtier siden, var det først i midten af 2014 at Seaborg Technologies tog sin spæde start. Morten Dam Jørgensen inviterede tre danske gutter, han havde arbejdet med hos CERN, hjem til sig. Og her faldt snakken på verdens stigende energibehov og de stadigt mere presserende klimaudfordringer.

“Vi kom frem til, at vi har brug for mere energi, og den energitype, vi bruger mest af nu, forgifter verden. Så vi har brug for en ny type energi, der kan skabe rigtig meget energi, og så ender man bare tilbage ved atomkraft i en eller anden form,” siger Morten Dam Jørgensen.

Selvom atomkraft ikke var en ny opfindelse, blev de fire enige om, at de måtte prøve at gøre noget for forsøge at sælge atomkraft til offentligheden igen. Qua deres ekspertise på feltet følte de faktisk en forpligtelse til at gøre noget, fortæller Morten.

“Det er en ret bizar skabelseshistorie. For den er jo skabt ideologisk og drømmende,” siger Morten Dam Jørgensen.

De fire tidligere CERN-kolleger er i dag kernen i Seaborg Technologies. I starten talte de om bare at skabe en forestilling om, at de var igang med at skabe det nye reaktordesign for at få gang i snakken om atomkraft og dens muligheder. Men undervejs stødte frivillige hænder til projektet, blandt andet gennem “Thorium Energy Meetups” i København, og forestillingen blev et egentligt projekt.

“Pludselig sad vi med et hold af kernefysikerne, vi havde adgang til de rigtige simuleringskoder til at lave fysikken, og vi havde knalddygtige ingeniører og kemikere ombord. Vi havde godt nok ikke bygget en kernereaktor før, men det var ikke umuligt for os at forstå, hvad der skulle til,” fortæller Morten Dam Jørgensen.

Imens de i fritiden sad og knoklede med ideen om deres “molten salt reaktor”, fik de i december 2014 mulighed for at deltage i en undersøgelse, som ingeniørvirksomheden Energy Process Developments lavede på vegne af den britiske stat.

“Den britiske undersøgelse skulle finde ud af, hvilke teknologier der på verdensplan kunne være relevante at støtte og måske få til England, hvis England skulle genoplive sin atomindustri,” siger Morten Dam Jørgensen.

Deres koncept var endnu ikke færdigt, men de besluttede sig alligevel for at gribe chancen, da den kunne være med til at validere projektet. Derfor slog de sig sammen med Copenhagen Atomics - en gruppe der ligesom Seaborg Technologies er en dansk iværksættervirksomhed med en drøm om at bygge atomreaktorer baseret på thorium af “molten salt reaktor”-typen - og tog arbejdshandskerne på.

“Vi gik sammen med Copenhagen Atomics, og vi havde en måned til at svare på en lang række spørgsmål fra den engelske gruppe. Vi satte os simpelthen for at designe en “molten salt reaktor” på en måned,” husker Morten Dam Jørgensen.

Måneden gik, og der blev lagt lange arbejdsdage i fritidsprojektet, men det lykkedes grupperne at få skabt og afleveret et nogenlunde færdigt koncept. Og projektet viste sig at være så godt, at Seaborg Technologies’ design fik plads blandt de seks endelige kandidater i den 75-sider lange britiske rapport.

I kølvandet på anerkendelsen, som deltagelsen i rapporten var, stiftede de Seaborg Technologies som et rigtigt selskab, og i dag er 14 frivillige tilknyttet virksomheden.

“I løbet af sommeren fik vi feedback fra undersøgelsesgruppen, som også besøgte os, og de var overraskende positive,” siger Morten Dam Jørgensen.

“De andre havde lavet flotte 3D-modeller af atomkraftværker, men de havde ikke nogen til at regne på selve fysikken. Så det viste sig, at vi muligvis var ufærdige i skallen, men vi havde kernen på plads. Og det gav os noget respekt. Det gjorde, at vi blev fremhævet som en af topkandidaterne,” siger Morten Dam Jørgensen.

Vejen til thorium er lang

Mens thorium stadig er på et meget ungt udviklingsniveau i Danmark, har Thor Energy i Norge arbejdet med thorium som brændsel til atomreaktorer i en årrække. Og for Thor Energy har vejen fra ide til produkt været lang.

“Vi har brugt 10 år på at komme hertil. Men bæredygtighed i atomkraft handler om at se langt ind i fremtiden,” sagde Øystein Asphjell, direktør i Thor Energy, da han deltog i en høring på Christiansborg i november 2015.

Thor Energy startede i 2005 med at udvikle deres brændstofl til eksisterende kernereaktorer, som kan erstatte det traditionelle uran-brændstof med thorium.

Efter ti års udvikling, heraf tre år i en norsk forsøgsreaktor og 100 millioner norske kroner, er Thor Energy nu på tærsklen til at opnå de godkendelser, der giver dem lov til at sælge deres første brændstof, som erstatter 5-10 procent uran med thorium.

I første omgang skal thorium-tilsætningen supplere uran i konventionelle atomreaktorer rundt omkring i verden. Men på sigt er det målet, at thorium gradvist skal udgøre en større del end af brændstoffet i de konventionelle reaktorer, for til sidst helt at afløse uran. På papiret kan thorium nemlig minimere mængden af radioaktivt affald, som der bliver produceret i atomkraftreaktorer.

“Thorium er en evolution - ikke en revolution. Man kan ikke bare starte et nyt anlæg, og så er der thorium-kraft. Det tager lang tid,” mener Øystein Aspjell, direktør i Thor Energy.

At overgangen til thorium kommer til at tage lang tid støttes han i af Jim Gulliford, som er Head of Nuclear Science i Nuclear Energy Agency, som er en organisation under OECD med hovedsæde i Paris.

Han besøgte i efteråret 2015 for første gang København for at deltage i en høring om thorium på Christiansborg, hvor han fremlagde resultaterne fra en rapport om thoriums muligheder, som Nuclear Energy Agency udgav tidligere på året.

“Thorium kan komplimentere eksisterende brændsel, og der er fordele ved at bruge thorium i eksisterende kraftværker. Men vi forventer, at overgangsfasen til udelukkende at bruge thorium er lang - formentlig årtier. I Indien har de et ambitiøst program, og de regner først med at være helt klar i 2070,” sagde Jim Gulliford under høringen på Christiansborg.

Udover at minimere mængden af affald er en af fordelene ved thorium, at det findes i væsentligt større mængder og fordelt over flere lande end uran

Ifølge Jim Gulliford har man siden starten af atom-æraen i midten af 1900-tallet kendt til thoriums potentiale og næsten lige så længe drømt om den nye reaktortype, hvor man udnytter brændstoffet bedre. Man erkendte dog hurtigt, at uran var enklere at få til at fungere i stor skala, og drømmen er derfor løbende blevet udskudt i takt med, at investeringerne til atomkraft-industrien er forsvundet - vi blev, hvor vi startede.

Udviklingen af thorium-baserede kraftværker er så småt sat i gang igen. Frankrig, Canada og Thor Energy fra Norge forsker primært i thorium-tilsætninger til eksisterende atomkraftværker, mens Kina, Indien og Rusland også arbejder med det langsigtede mål for øje: atomkraftværker udelukkende baseret på thorium.

“Især Rusland har store planer for avancerede reaktorsystemer, hvoraf et er “molten salt reaktoren” med thorium som brændstof,” siger Jim Gulliford.

På Center for Nukleare Teknologier ved DTU Nutech sidder seniorforsker Erik Nonbøl måske med en del af svaret på, hvorfor man ikke allerede nu har fundet en løsning på at bygge en “molten salt reaktor”.

“Det kan godt lade sig gøre, det er man ikke i tvivl om, og der har også været reaktorer der har været baseret på thorium i nogen grad. Men det er måske lidt lyserødt at tro, at det er lige til at bruge thorium - for det er det ikke,” vurderer Erik Nonbøl, der siden 2000 årligt har skrevet rapporter om statussen på international kernekraft.

Der findes endnu ikke et eksempel på en “molten salt reaktor”, der har vist, at det kan fungere på kommercielt niveau i virkeligheden. Selvom man bygger videre med viden fra konventionelle reaktorer, så mener han, at der stadig mangler forskning, før man når til en fungerende reaktor.

“Der er både nogle tekniske udfordringer med materialerne i den nye type reaktor og kemiske udfordringer med at holde forbrændingen i reaktoren ren,” siger Erik Nonbøl.

Selvom der arbejdes med ambitiøse thorium-projekter rundt om i verden, ligger udførelsen af “molten salt reaktorer” altså stadig et godt stykke ude i fremtiden - uanset om private virksomheder eller statslige projekter står bag, vurderer Jim Gulliford.

“Jeg vil understrege, at den teknologi ikke bliver kommercielt anvendeligt før om nogle årtier.”

Innovation i en gammel industri

Efter Seaborg Technologies i starten af 2015 fik et CVR-nummer, gik der yderligere et halvt år, inden Morten Dam Jørgensen efter sommerferien gik på fuld tid i firmaet sammen med kollegaen Troels Schönfeldt, som er teknologisk chef i Seaborg Technologies.

Firmaet lever indtil videre på penge fra stifternes lommer, og rejsen fra at være fritidsprojekt til en egentlig virksomhed er stadig i gang.

“Jeg står her, som det nærmeste vi kommer en direktør, og skal finde ud af, om vi kan lave en forretningsplan, så vi kan rejse nogle penge, så det ikke længere bare er en drøm,” siger Morten Dam Jørgensen.

Atomkraftindustrien har globalt set aldrig været drevet af kommerciel innovation, mener han. Blandt andet fordi der stort set ikke er bygget værker i den vestlige verden i 30 år. Lykkes Seaborg Technologies med at udvikle en “molten salt reaktor” åbner der sig forretningsmuligheder, som hidtil ikke er set i industrien. Men det kræver en del teknologisk udvikling, før de når dertil, indrømmer han.

Morten Dam Jørgensen fortæller om sit syn på udviklingen af reaktorer i atomkraftens ungdom:

“De attraktive fordele ved at få energi fra thorium i en “molten salt reaktor” er fakta. Princippet er sandt, og der er beviser for, at det kan lade sig gøre. Men der er selvfølgelig også et lag af kompleksitet nedenunder. Der er nye materialer, vi skal have udviklet og store, store teknologiske udfordringer - og det er dyre udfordringer. Men vi håber at kunne innovere os ud af det - det er vores forretningshypotese,” siger Morten Dam Jørgensen.

En af nøglerne til innovation er deres tilgang til at udvikle den nye reaktortype. Her bruger de en metode, de har lært og set fungere hos CERN.

“Vi er i bund og grund computerfysikere. Vi er ikke blege for at få computere til at lave kvantemekanik for os. Vi kan udvikle og teste hele reaktor-systemet virtuelt, inden vi går i gang med vores prototype. Jo bedre computermodel vi har, des hurtigere er vi til at finde en kommerciel farbar løsning,” siger Morten Dam Jørgensen.

Muligheden for at simulere sig til løsninger var ikke tilgængelig, da man startede med at udvikle atomkraftværker i 1950’erne - computeren var knapt opfundet dengang. Samtidig er muligheden kun blevet bedre i takt med, at computerkraft er blevet billigere.

Lykkes Seaborg Technologies med den teknologiske udvikling af “molten salt reaktoren”, har virksomheden også en ny tilgang på forretningssiden.

Modsat konventionelle kæmpe-kraftværker, vil de lave mindre, modulære anlæg, som kan bygges på en fabrik og transporteres ud til kunden med almindelige transportmidler. På den måde kan værker stilles op mere lokalt, hvor behovet for strømmen er. Og netop den modulære tilgang er ikke set udført før.

“Vi vil lave serieproduktion, som gør det billigere. Og med serieproduktion kommer også standardgodkendelser, som man ikke kender i atomkraft-industrien i dag. Så når man snakker om, at kraftværker koster milliarder i dag, så er det fordi, det er en prototype, man bygger hver gang - og så er det klart, at det bliver dyrt. Men i virkeligheden, så er en kernereaktor altså bare en kogekedel under meget ekstravagante forhold,” siger Morten Dam Jørgensen.

Det faktum, at “molten salt reaktoren” på papiret ikke kan nedsmelte og ikke opererer under tryk, som konventionelle atomkraftværker gør, håber han, kan fremme muligheden for standardgodkendelse - hvis de kan bevise det i kommerciel skala.

Hele Seaborg Technologies’ koncept kan da også stå og falde med, om de kan få lov til at standardgodkende det nye kraftværk. Det er nemlig ikke udgiften til brændstoffet, men godkendelser, sikkerhed og finansieringen, der gør konventionelle atomkraftværker utroligt dyre at bygge.

“Vi har ikke et produkt, medmindre vi kan få lov til at seriegodkende det. Og vi kan heller ikke sælge til udviklingslande, medmindre det er sikkert nok til at blive seriegodkendt,” siger Morten Dam Jørgensen.

Der er en lang og dyr vej foran Seaborg Technologies, før de har et produkt, der måske kan blive en eksportsucces. Men i første omgang ønsker de også bare at få opbakning til at gøre forsøget i Danmark. Her har de nemlig allerede fået afslag på en ansøgning til Innovationsfonden, som ikke ville støtte forskning i atomkraft, da det ikke harmonerer med dansk politik.

“Vi forventer egentlig ikke, at hele Danmark rejser sig op og siger »det er da fantastisk - lad det blive det nye Vestas«. Vi vil bare gerne have plads til at kunne gøre det her på nogle neutrale vilkår. Så det er det, vi arbejder på nu”.

En ny politiske brise i Danmark

På den politiske front skete der i 2015 for første gang i mange år noget for atomkraft i Danmark. Med Liberal Alliance og foreningen Ren Energi Oplysning (REO) som vært blev thorium-energi budt indenfor i Landstingssalen på Christiansborg.

“Jeg tror, at jeg med ret stor sikkerhed kan sige, at det her emne ikke har været temalagt inden for disse mure i en menneskealder. Og i den forstand kan vi vel godt kalde det en lille smule historisk, at vi bare tør,” sagde Villum Christensen, energi- og klimaordfører i Liberal Alliance, da han 27. november bød velkommen til thorium-høringen.

Ud over Liberal Alliance var repræsentanter fra Alternativet, Dansk Folkeparti og det nye parti Nye Borgerlige mødt op til høringen på Christiansborg, men ingen af partierne, der i 1985 var med til at tage beslutningen om at udelukke atomkraft fra den danske energiplanlægning, deltog.

“Frygten for at snakke om atomkraft gælder ikke så meget de nye partier. Man kan jo se, hvem der kom til høringen, og det er faktisk en sjov skillelinje. Magtpartierne står fast, mens de nye partier er meget mere modtagelige,” mener Villum Christensen.

Folketingsbeslutningen fra 1985 kom da også til at spille en central rolle ved høringen, da det var kommet Villum Christensen for øre, at Seaborg Technologies havde fået afslag på støtte fra Innovationsfonden, fordi virksomheden arbejder med atomkraft.

“Det dukkede jo op, at der var en sag med de her unge mennesker, der ikke kunne få støtte til at forske i Danmark på trods af, at de havde fået en meget fin evaluering i England. Det var simpelthen fordi ordet atomkraft indgik i ansøgningen. Lige meget hvor de søgte støtte, så endte de med det problem, at embedsmændene stivnede, når de hørte ordet. Og det kan føres helt tilbage til det gamle beslutningsforslag,” mener Villum Christensen.

Han forklarer, at der i en bemærkning til beslutnignsforslaget fra 1985 står, at energiplanlægning med atomkraft blev fravalgt baseret på den tids teknologi.

“For nuværende var det ikke interessant at fortsætte med planlægning af atomkraft, men det er jo lysår siden. Der er sket store teknologiske fremskridt, og i dag kommer der jo atomkraft ud af stikkontakten fra atomkraftværker i Sverige. Vi er bundet sammen i el-nettet, så uanset, om vi kan lide det eller ej, så er vi nødt til at planlægge med atomkraft i en eller anden udstrækning,” siger Villum Christensen.

Derfor kunne Villum Christensen også afsløre, at Liberal Alliance har planer om at fremsætte et beslutningsforslag i foråret, som skal åbne op for, at Danmark igen kan planlægge med og dermed forske i atomkraft.

“Målet er, at vi får Folketinget til at genoverveje, om det var det, man mente dengang. Om der er nogle ting, vi ikke må vide noget om. Vi skal i hvert fald sikre os, at vi i videnssamfundet Danmark ikke skal forske i smug, som jo er en absurditet ud over alle grænser,” mener Villum Christensen.

Liberal Alliance har ingen planer om, at Danmark skal i gang med at bygge atomkraftværker. Villum Christensen ser det som mere interessant, at Danmark investerer i atomkraftværker i udlandet, hvor man i forvejen har atomkraft, som på den måde kan sikre vores el-forsyning, da den alligevel er bundet sammen. Men for nuværende mener partiet, at det vigtigste er, at man kan få lov at forske i atomkraft i Danmark.

Thomas Grønlund, formand i foreningen REO, fortæller, hvad foreningen mål var med at afholde høringen om thorium.

Drømmen lever - men er utroligt lang

Seaborg Technologies reaktorkoncept eksisterer fortsat kun på tegnebrættet. Skal det videre derfra og ud i verden, kræver det en stor, risikovillig investering.

Efter afslaget fra innovationsfonden, planlægger Seaborg Technologies ikke længere med offentlig støtte. I stedet snakker de med private investorer - hvem vil de ikke afsløre.

Konkret regner Seaborg Technologies med at skulle bruge mellem seks og ti milliarder kroner, før prototypen er bygget, testet, godkendt og klar til produktion.

Hvis alt går Seaborg Technologies’ vej, vurderer Morten Dam Jørgensen, at virksomheden kan have det første atomkraftværk installeret om 20 år. Men en stor del handler om lovgivning både i og udenfor Danmark, og om at folkedybet accepterer virksomhedens drøm om atomkraft.

Greenpeace er som øvrige, danske klimaorganisationer modstander af atomkraft. I Greenpeace mener man i stedet, at vedvarende energikilder er vejen frem, da atomkraft tager for lang tid, er for dyrt - og man risikerer at tage penge fra udviklingen og implementering af vedvarende energi, hvis man støtter atomkraft.

Modstanden fra klimaorganisationerne ærgrer Morten Dam Jørgensen.

“Jeg ser i den grad mig selv som klimaforkæmper. Alle løsninger på klimaproblemerne er bedre end ingen løsning. Alt er bedre end kulkraft. I mine øjne kan du ikke være for planeten og menneskehedens trivsel, hvis du er imod kernekraft. Jeg er ikke parat til at betale hele klodens liv for min måde at leve på. Det er det, der sker med kulkraft”

Eksperterne vurderer, at der stadig skal årtiers udvikling til, før man kan stå med et færdigt, kommercielt produkt. Men Morten Dam Jørgensens drengedrøm lever i bedste velgående.

“Jeg drømmer jo om at bygge fabrikken i Ebeltoft. Jeg vil gerne om 15 år sejle serieproducerede thoriumreaktorer ud fra Ebeltoft Vig på atomdrevne skibe,” siger Morten Dam Jørgensen - i ramme alvor og uden at blinke.

Hvis udviklingen af konceptet skal ske i Danmark, har Seaborg Technologies brug for accept fra politikere og befolkning. Alternativt vil de fortsætte uden for landets grænser, men det er ikke planen endnu.

“Det starter med, at folk skal tro på, at det kan lade sig gøre i Danmark, og at det giver mening at gøre i Danmark,” siger Morten Dam Jørgensen.

Derfor synes han også, at det er vigtigt, at vi får taget debatten om atomkraft i Danmark en gang til.

“Det er vigtigt at huske på, at der ikke har været en debat om det her emne i Danmark i meget lang tid. Verden er en anden, end den var, da vi tog debatten sidste gang, og en ny generation er kommet til. Så jeg tror, det vigtigste man kan gøre, er at tage en mere nuanceret debat, og så finde ud af, hvad Danmarks holdning skal være. Vi har ikke behov for, at staten skyder en helt masse penge ind i det her som firma, men det er klart, at hvis Danmark tager en aktiv holdning imod, at man kan lave den her type udvikling, så vil udviklingen ske i udlandet,” siger Morten Dam Jørgensen.

Kapitel 3 er slut. Hvis du kunne lide det, må du meget gerne dele det.

Har du lyst, kan du deltage i debatten om "Den forbudte løsning?" her

.